Indføring i neuroaffektiv udviklingspsykologi og de neuroaffektive kompasser
KR. 10.996,-
Arrangement afholdt
INKLUDERET:
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.
Kursusdatoer:
14. – 16. november 2023
Se kursusbeskrivelse her
Parkering:
Parkering i parkeringskælder ved Hjørringgade 12d (niveau 0). Elevatorer til restaurant (niveau 1).
Parkeringspladser betales via Easy Park.
Offentlig transport – tæt på tog og metro.
Ca. 14 dage før kursusstart udsendes velkomstbrev med praktisk information.
Der udsendes elektronisk kursusbevis efter sidste kursusdag.
Baggrund for dagene
Neuroaffektiv udviklingspsykologi er teorien om, hvad det kræver at modne vores følelsesliv, personlighed og vores sociale kompetencer. Teorien forklarer, hvordan følelsesudvikling kræver synkroniserede interaktioner med betydningsfulde andre og viser, hvordan dybereliggende synkroniseringsprocesser former og modner os. Denne slags samspil sker i bedste fald i ”windows of opportunity”, altså i den periode, hvor en personlighedsmæssig færdighed modnes af sig selv. Hvis ikke der har været tilstrækkelig synkroniseret kontakt i denne periode, kræver udvikling af færdigheden senere hen en målrettet indsats. Derfor skønnes det nødvendigt at være godt funderet i en teori, altså et ”landkort” over psykologisk udvikling og modning, for at navigere sikkert, finde de mest præcise interventioner og opdage nye muligheder i arbejdet med andre mennesker. På dagene vil vi fokusere på de neuroaffektive kompasser som redskab til at finde nærmeste udviklingszone.
Dagenes indhold
Introduktionskurset handler om, hvordan personlighedsudvikling udvikles gennem interaktioner mellem mennesker i barndom, ungdom og voksenliv. I denne forståelse inddeles modningen i tre hierarkisk forbundne niveauer, som illustreres gennem de neuroaffektive kompasser. Det første niveau for afstemning består af gensidig arousalregulering og sanseoplevelser, derefter bliver det muligt at etablere følelsesafstemning, og til sidst kan fælles meningsdannende, sproglige narrativer skabes. På dagene anvendes Den Neuroaffektive Kompaskuffert, hvor deltagerne inddeles i grupper, og ca. 1 time på hver af de tre kursusdage anvendes til at gå rundt i henholdsvis det autonome, det limbiske og det præfrontale kompas.
Gratis webinar
Er du interesseret i at få en smagsprøve på kurset og dets indhold, kan du klikke på nedenstående link og se vores gratis webinar. Webinaret varer cirka 30 minutter og er med vores to undervisere Michaela og Marie.
Kurset sætter særlig fokus på
Gennem denne 3 dages introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi får du som deltager en
grundig gennemgang, hvor de neuroaffektive kompasser præsenteres som en model og et redskab til
at forstå og vurdere:
- Vigtige relationers betydning for personlighedsudvikling.
- Forbindelsen mellem interaktion og relation.
- Personlighedens modningsprocesser.
- Forskellen på manglende modning, regression og dissociation.
- Styrker, sårbarheder og nærmeste udviklingszone hos børn, unge og voksne.
- Præcise interventioner og deres effekt.