Vurderingsmetode | Familie - Forældre | Unge | Voksne

Den neuroaffektive analyse med certificering og fra analyse til intervention

Dato: 15/03/2023
Adresse: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C
Tidspunkt: Alle kursusdage kl. 9.00 – 16.00 – Morgenmad fra kl. 08.30

KR. 14.996,-

Pr. deltager ekskl. moms

Arrangement afholdt

Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C
15/03/2023
Alle kursusdage kl. 9.00 – 16.00 – Morgenmad fra kl. 08.30

Inkluderet
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

Kursusdatoer
1. modul: 15. – 16. marts 2023
2. modul: 13. april 2023
3. modul: 10. maj 2023

Ca. 14 dage før kursusstart udsendes velkomstbrev med praktisk information.

Certificeringsbevis udstedes, når et antal certificeringsfilm er scoret inden for de accepterede værdier i løbet af en tre måneders certificeringsperiode.

Vigtig info
– Bemærk, at der er mødepligt på modul 1 + 2.
– Det er en fordel at medbringe en computer/tablet.

På dette kursus bliver du oplært i den neuroaffektive analyse og får adgang til det webbaserede program. Formålet med analysen er at kortlægge børns, unges og/eller voksnes nærmeste følelsesmæssige udviklingszone og bruge den til tilrettelæggelse af pædagogiske eller psykoterapeutiske interventioner med sigte på traumeheling og/eller støtte af personlighedsudvikling.

Om den neuroaffektive analyse

Ingen interventionsmetoder virker for alle, men stort set alle interventionsmetoder virker for nogen!

Ligesom kognitiv læring kan også følelsesmæssig læring kun ske i nærmeste udviklingszone, og det er derfor ikke nok at vide, hvad et menneske har brug for at lære for at udvikle sin personlighed; man må også vide, hvad personen lige nu er i stand til at lære.

En præcis og målrettet indsats kræver derfor vedudviklede vurderingsmetoder til at pege på den mest hensigtsmæssige intervention.

Den neuroaffektive analyse baserer sig på en vurdering af tre mentale organiseringsniveauer:

  • Det autonome niveau for sansning, energiregulering og synkronisering.
  • Det limbiske niveau for følelsesmæssig afstemning og interaktionskompetencer.
  • Det præfrontale niveau for viljesstyring og mentalisering.

Analysen består af 15 udsagn, der danner grundlag for en vurdering af en persons generelle følelsesmæssige funktionsniveau og nærmeste følelsesmæssige udviklingszone.

Ud fra analysen bliver barnets, den unges eller voksnes sårbarheder og ressourcer tydeliggjort, og det bliver muligt at udvikle mere præcise interventioner.

Analysen kan give et dybere indblik i, hvordan en person fungerer på det enkelte niveau, men kan også give en forståelse af, hvordan de tre niveauer forholder sig til hinanden.

Formålet med analysen er at udarbejde en optimal interventionsplan til fx pædagogiske interventioner eller psykoterapi/familieterapi. Det er desuden muligt at foretage effektmåling af interventionen.

Om kurset

Dette 4-dages oplæringskursus giver en indføring i brugen af den webbaserede neuroaffektive analysemodel, som kan støtte fagpersoner i at præcisere det følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale funktionsniveau hos både børn, unge og voksne.

Oplæringskurset er opdelt i tre moduler og en certificeringsperiode:

Modul 1 består af to dages undervisning.
På første modul får du adgang til den webbaserede neuroaffektive analyse og til træningsfilm. Du undervises i at foretage analysen på dig selv og på en case, ved at vi gennemgår analysens 15 udsagn og scoringsskala. Du trænes derudover i at anvende analysen ud fra træningsfilm.

Modul 2 består af én dags undervisning og ligger ca. en måned efter modul 1.
Det forventes, at du i den mellemliggende periode har analyseret både egne cases og de webbaserede træningsfilm. På kursusdagen arbejdes der med spørgsmål om egne cases og træningsfilm.

Du forberedes til certificeringsprocessen og får efter kursusdagen adgang til fire certificeringsfilm à ca. 20-25 minutters varighed.

Herefter har du tre måneder til at score certificeringsfilmene. Når alle film i løbet af denne periode samlet er scoret min. 70 % korrekt og inden for et defineret interval, modtager du et certifikat.

Modul 3 består af en dags undervisning og ligger inden for certificeringsperioden.

Denne dag har fokus på, hvordan man går fra analyse til intervention. Her vil vi gennemgå resultaterne fra flere analyser og tilrettelægge interventionsplaner, og du vil blive præsenteret for forskellige konkrete interventioner til de tre niveauer. Vi vil også her gennemgå interviewteknik til at indhente oplysninger fra andre informanter og vise, hvordan analysen kan anvendes til effektmåling med udgangspunkt i justering af interventionsplanen. På basis af filmklip og samspil og egne analyser vil vi i fællesskab udvikle forslag til intervention. Alt afhængigt af deltagernes faglige fokusområder vil vi fokusere på intervention til børn, unge, voksne, udviklingshæmmede og/eller familieinteraktion.

 

Kurset sætter særlig fokus på

  • Undervisning i brugen af den neuroaffektive analyse.
  • Afprøvning af den neuroaffektive analyse.
  • Tilrettelæggelse af en realistisk interventionsplan.
  • Redskab til at foretage effektmålinger.
  • Mulighed for certificering.
  • Træning i at ‘oversætte’ forståelsen af nærmeste udviklingszone til relevante aktiviteter, samspilsformer eller samtaleformer på de tre neuroaffektive niveauer.
  • Mulighed for at reflektere og udveksle omkring sin egen evne og komfortzone i forhold til at være ’karavanefører’, dvs. aktivt lede et udviklende samspil, på disse områder.
  • Lejlighed til at drøfte egnede metoder i forhold til de foreslåede interventioner.
UNDERVISNINGSFORM
Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, videoklip, fælles scoring, refleksion og diskussion.
MÅLGRUPPE
Kurset henvender sig til psykologer, psykiatere, familiebehandlere og øvrige faggrupper, som indgår i tværfaglige teams på arbejdspladser, der varetager opgaver vedrørende sårbare børn og deres forældre/primære omsorgspersoner. Oplæringskurset forudsætter erfaringer med relationsarbejde.

Undervisere

Lisbeth Hedegaard

Psykolog

Lisbeth Hedegaard er autoriseret psykolog med lang erfaring i arbejdet med børn, unge og familier. Hun er ansat i Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland, hvor hun bl.a. har stået i spidsen for implementeringen af neuroaffektiv udviklingspsykologi som fagligt fundament i organisationen. Lisbeth varetager supervision og undervisning af personalegrupper på døgnområdet og er i den forbindelse særligt optaget af at omsætte den neuroaffektive teori til interventioner i pædagogisk praksis. Lisbeth har tidligere arbejdet som PPR psykolog og som familiebehandler i kommunalt regi. Hun er efteruddannet ved Metalog og har endvidere en supervisoruddannelse samt grunduddannelsen i Theraplay.

Anne Larsen

Familie- og psykoterapeut (MPF)

Anne Larsen er uddannet socialpædagog, og har derudover en efteruddannelse som småbørnskonsulent. Hun er certificeret Theraplay-specialist og ICDP–vejleder. Hun har mange års erfaring i arbejde med børn og familier med tilknytnings- og relationsforstyrrelser og har i en årrække arbejdet med familiebehandling og plejefamilier. Anne har i dag selvstændig praksis med familiebehandlings- og Theraplayforløb, og hun arbejder desuden som supervisor, foredragsholder og underviser.

Susan Hart

Cand. Psych. PhD

Susan Hart er cand.psych., PhD., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Hun har været leder af et kommunalt familiebehandlingscenter og arbejdet på børnepsykiatrisk afdeling. Hun er i dag selvstændig psykolog og har i tidens løb superviseret forskellige faggrupper, der arbejder med børn, voksne og familier. Derudover holder hun mange kurser og foredrag over hele Skandinavien. Hun er forfatter til en lang række bøger omkring neuroaffektiv udviklingspsykologi, som er oversat til flere sprog. Se mere på www.neuroaffect.dk.

Undervisningsmateriale

Marianne Bentzen og Susan Hart

Den neuroaffektive billedbog 2

Den neuroaffektive billedbog 2 giver i tekst og tegninger et overblik over den udvikling af identitet, samarbejdsfærdigheder og gruppetilhør, der finder sted i barndommen og ungdommen. Langt størstedelen af de input, hjernen får, er ubevidste og ordløse, og med illustrationerne håber forfat ...

Susan Hart og Marianne Bentzen

Mødeøjeblikke i psykoterapi med børn

Mødeøjeblikke i psykoterapi med børn undersøger de forandringsskabende øjeblikke i børneterapi. Bogen er vokset ud af mødet mellem bogens forfattere og fire terapeuter: Peter Levine fra USA, Jukka Mäkelä fra Finland, Haldor Øvreeide fra Norge og Eia Asen fra England, der alle præsenterer deres ...

Marianne Bentzen

Den neuroaffektive billedbog

Den neuroaffektive billedbog er en fagbog i tekst og billeder. Den giver en enkel og visuel introduktion til den grundlæggende udvikling i hjerne og personlighed, der danner grundlag for menneskets fortsatte udvikling livet igennem. Desuden præsenteres de neuroaffektive kompasser, der kan bruges ...

Susan Hart

De følsomme relationer

Hvordan udvikler vi barnets følelsesmæssige, sociale og personlige kompetencer i relationen mellem pædagog og barn i daginstitutionsmiljøet? Neuroaffektiv udviklingspsykologi giver pædagoger og pædagogstuderende et landkort og nogle anvisninger til, hvordan man med afsæt i relationen kan ...

Brug rabatkoden DOCENTEN20 og få 20% rabat og fri fragt når du køber dine bøger på hansreitzel.dk

Kommende arrangementer