Unge | Interventionsmetoder | Børn

Introduktion til grundprincipperne i Theraplay®– nye og effektive veje i de mest sårbare relationer – November 2021

Dato: 01/11/2021
Adresse: Hotel Comwell Holte Kongevejen 495A2840 Holte
Tidspunkt: Alle kursusdage kl. 9.00 – 16.00 - Morgenmad fra kl. 08.30

KR. 4.992,-

Pr. deltager ekskl. moms

Arrangement afholdt

Hotel Comwell Holte Kongevejen 495A2840 Holte
01/11/2021
Alle kursusdage kl. 9.00 – 16.00 - Morgenmad fra kl. 08.30

INKLUDERET:
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.

Kursusdage

  • 01. november 2021
  • 02. november 2021

Baggrund for dagen

Her i Danmark har neuroaffektiv udviklingspsykologi igennem de seneste 10 år bidraget til at kvalificere eksisterende Theraplay-praksis, idet metoden på mange måder udgør den behandlingsindsats, der skal til med mennesker, hvis nærmeste emotionelle udviklingszone ligger inden for det første leveår. Denne dans mellem teori og praksis har banet nye veje i arbejdet med de forældre, man ikke umiddelbart kan nå ad ordets vej, ligesom den fortløbende baner nye veje i såvel pædagogisk som terapeutisk praksis med børn og deres forældre/primære omsorgspersoner.
Kort fortalt er Theraplay en relationsbaseret legeterapi, som er interaktiv, fysisk og sjov. Metoden er udviklet med udgangspunkt i tilknytningsteorien og dens livsnerve er den sunde, afstemte interaktion mellem forælder og barn. Theraplays interaktioner fokuserer på fire essentielle kvaliteter i forælder-barn relationen: Struktur, Engagement, Omsorg og Udfordring. I Theraplay betragtes her-og-nu oplevelsen i interaktionen mellem barnet og forælderen som et mål i sig selv og som grobunden for en aktiv, følelsesmæssig forbindelse. Theraplay er primært rettet mod børn i 1 – 12-års alderen og deres forældre, men anvendes også i forhold til teenagere og deres forældre. Metoden bliver brugt til børn med følelsesmæssige, sociale, udviklings- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Theraplay fokuserer ikke på barnets faktiske alder, men derimod på barnets følelsesmæssige udviklingsniveau. Målet er at udvikle og styrke tilknytning, selvværd, tillid til andre og glædesfyldt samspil, således at barnet rustes til at kunne begå sig i mere alderssvarende sammenhænge hjemme og ude.

 

Kursusdagenes indhold

•Arbejde med de teoretiske byggesten i metoden ud fra en oplevelsesorienteret tilgang
•Introduktion til Theraplay og gennemgang af de fire dimensioner: Struktur, Engagement, Omsorg og Udfordring
•Aktiviteter med fokus på kontakt og samspil inden for de fire dimensioner
•Arbejdet med forældrene
•Theraplay i relation til de neuroaffektive kompasser
•Refleksion og diskussion med henblik på brobygning til egen terapeutisk eller pædagogisk praksis

Udbytte af kurset

  • Hvordan vi gennem Theraplay kan skabe kontakt til børn, som kun sporadisk har befundet sig indenfor et kontaktfelt
  • Hvorfor tydelige og kærlige voksne er så vigtige for børns udvikling
  • Hvordan børn udvikler sig følelsesmæssigt gennem den respons, de får i de betydningsbærende relationer
  • Hvordan små lege og aktiviteter kan igangsætte det neurale netværk og dermed barnets mulighed for at deltage i helende og sunde kontaktøjeblikke
  • Hvordan de særligt sårbare og udsatte børns primære voksne – (pleje)forældre, pædagoger og lærere – spiller en aktiv rolle i den terapeutiske og pædagogiske praksis
  • Hvordan vi kan række ud til forældre/primære omsorgspersoner, når sproget ikke rækker
UNDERVISNINGSFORM
Undervisningsformen vil veksle mellem teoretiske oplæg, filmklip, øvelser med fokus på kontakt og sam¬spil samt fælles refleksion og diskussion.
MÅLGRUPPE
Introduktionskurset henvender sig til professionelle, der arbejder med børn og unge med sociale-, følelses-, udviklings- og adfærdsmæssige vanskeligheder, dvs. psykologer og psykiatere, behandlere på døgninstitutioner og heldagsskoler, behandlere i børnepsykiatrien, pædagoger og lærere med eller uden specialfunktioner herunder dagbehandling, socialrådgivere samt ergo- og fysioterapeuter m.m.

Undervisere

Marie Olsen-Kludt

Psykolog

Marie Olsen-Kludt er autoriseret psykolog og certificeret Theraplay terapeut, underviser samt supervisor og er en af de drivende kræfter bag Theraplay-behandlingens introduktion i Danmark. Oprindeligt er Marie uddannet skolelærer og har bred erfaring inden for skoleområdet også som psykolog i PPR. I dag arbejder hun med sårbare familier, børn, unge og voksne og superviserer fagpersoner.

Anne Larsen

Familie- og psykoterapeut (MPF)

Anne Larsen er uddannet socialpædagog, og har derudover en efteruddannelse som småbørnskonsulent. Hun er certificeret Theraplay-specialist og ICDP–vejleder. Hun har mange års erfaring i arbejde med børn og familier med tilknytnings- og relationsforstyrrelser og har i en årrække arbejdet med familiebehandling og plejefamilier. Anne har i dag selvstændig praksis med familiebehandlings- og Theraplayforløb, og hun arbejder desuden som supervisor, foredragsholder og underviser.

Kommende arrangementer