Konferencedag med Susan Hart & Svend Brinkmann

KR. 3.000,-
Ved tilmelding accepterer du samtidigt vores handelsbetingelser & vilkår, som du kan finde her.
Prisen inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og te samt eftermiddagskage.
Ca. 14 dage før start udsendes velkomstmail med praktisk information.
Konferencedag med Svend Brinkmann & Susan Hart
Nu har du chancen for at blive klogere i selskab med to af Danmarks største kompetencer indenfor menneskelig udvikling og dannelse. Det er med stor stolthed og glæde, at Docenten holder seminardag med psykologerne Svend Brinkmann og Susan Hart.
Mennesket – Det følsomme og intelligente dyr
Svend Brinkmann og Susan Hart mødtes til et debatmøde om uddannelse. Det viste sig, at deres interesse i mennesket og dets udviklingsprocesser ligger dem begge meget på sinde. De vil derfor mødes med en undersøgelse om, hvordan deres forskellige tilgange kan forenes, så vi alle bliver klogere. Svend ud fra en fænomenologisk kulturpsykologisk tilgang og Susan ud fra en tilknytningsbaseret udviklingspsykologisk tilgang.
Svend og Susan vil veksle mellem oplæg og indbyrdes debat. De vil berøre begreber som individualitet, selv og intersubjektivitet og bl.a. fokusere på betydningen af empati, mentalisering og dannelse. De vil fokusere på, hvordan disse kompetencer får plads til at udvikle sig i et stadigt accelererende samfund med individualitetsdyrkelse, som vanskeliggør udvikling af empati og mentaliseringsevne, som god dannelse kræver.