Kursus
Kunsten at føle og tænke klart i samspillet med andre - om udvikling af selvagens
Baggrund for dagen
Selvagens betyder evnen til at bruge sig selv og sine personlige kompetencer som arbejdsredskab og til at føle og tænke klart i samspillet med andre mennesker. Uanset hvor mange metoder man får til at støtte et andet menneskes forandringsproces, skaber det ingen forandring, hvis den, der skal give støtten, ikke er i stand til at være ”på bølgelængde” med den anden. Vi vil derfor på dette kursus arbejde med din selvagens, det vil sige din og de øvrige deltageres evne til at indgå i udviklende samspil. Dette gøres gennem personlig udforskning af erfaringer og indre tilstande i nervesystemets hierarkiske organisering.
Dagens indhold
Kursets indhold vil veksle mellem enkle teoretiske oplæg, øvelser i små grupper, erfaringsopsamling samt individuel supervision efter behov. Hver dag begynder med en kort meditativ guidning. Den første dag præsenteres de neuroaffektive kompasser som et praktisk redskab både til at genkende egne ressourcer og sårbarheder og til at udforske adfærd og følelsesliv hos et barn, en ung eller en voksen fra arbejdet. Anden dag bruger vi kompasserne til at udforske reaktionsmønstre i situationer hvor man havde problemer med selvregulering eller ved at afstemme sig hensigtsmæssigt, og til at afdække de aktiviteter eller kontaktformer, der kan hjælpe en tilbage til regulerede tilstande. Tredje dag tilrettelægges ud fra deltagernes behov.
Udbytte af kurset
Vi vil arbejde med:
UNDERVISNINGSFORM
På kurset veksler undervisningen mellem teoretiske oplæg, diskussion, selvudviklingsøvelser og samspilsøvelser på tre niveauer af mental organisering. Kursusdagene starter med en kropslig mindfulness guiding. Derudover bliver der mulighed for korte supervisionsforløb af deltagernes cases med fokus på ens egen rolle i samspillet. Kursusdagene foregår uden borde, men dog med stole!
Undervisere

Susan Hart
Susan Hart er cand.psych., PhD, specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i
psykoterapi. Siden midt i 1990’erne har Susan Hart udviklet neuroaffektiv udviklingspsykologi som en måde at forstå menneskets personlighedsudvikling. Hun har superviseret forskellige faggrupper og er forfatter til en lang række bøger omkring neuroaffektiv udviklingspsykologi, som er oversat til flere sprog.

Marianne Bentzen
Marianne Bentzen er psykoterapeut MPF. Siden 1982 har Marianne ledet professionelle
psykoterapeutiske efter- og videreuddannelser i Europa og Nordamerika. Hun udvikler især den praktiske anvendelse af neuroaffektiv teori gennem kropsorienterede, relationelle, meditative og systemcentrerede metoder. Marianne har forfattet adskillige artikler og bøger om neuroaffektive perspektiver, som er oversat til flere sprog.
Pris & Information
Betaling,- og afbestilllingsregler
Når du tilmelder dig fremsendes faktura, hvoraf betalingsfristen fremgår. Til offentlige kunder faktureres elektronisk via EAN nummer. Indtil 8 uger før kursusafholdelse kan kurset frameldes uden omkostninger. Afbestilling fra 8 uger og til 4 uger før kursets afholdelse medfører et frameldingsgebyr på 1.000 kr eks. moms. Afbestilling fra 4 uger før og til kursets afholdelse udgør frameldingsgebyret den fulde kursusbetaling. Du er altid velkommen til at tilbyde kursuspladsen til en kollega uden udgift for dig. Ønsker du at afmelde dig kurset/efteruddannelsen, skal det gøres til mail: docenten@docenten.dk
Tid & Sted
Hotel Comwell Holte
Kongevejen 495A, 2840 Holte
8.- 10. juni 2021
Kursusdag kl. 9.00 – 16.00
(Morgenmad kl. 8.30 – 9.00)